Symptomer efter kontakt med egeprocessionsspinderen

Sådan genkender du reaktioner fra brændehårene — og hvad du kan gøre.

Hvorfor giver larven symptomer?

Egeprocessionsspinderens larver er dækket af mikroskopiske brændehår med et proteinstof, der irriterer huden og slimhinderne. Hårene river løs ved berøring eller vindstød og kan sprede sig i luften — man behøver altså ikke røre direkte ved larven for at få gener, hvis man opholder sig tæt på et angrebet træ.

Symptomer der er set efter kontakt

Hudreaktion (kløende udslæt) efter kontakt med brændehår fra egeprocessionsspinderen
Hudreaktion efter kontakt med brændehår. Kilde: Wikimedia Commons, CC0 (public domain).
Symptomerne kan opstå med forsinkelse — nogle timer efter eksponering — og forværres ved gentagen kontakt. Ved kraftige eller vedvarende reaktioner, kontakt læge.

Hvad kan du gøre?

  1. Skyl huden med rigeligt koldt vand — undgå at gnide, da det kan presse hår længere ind i huden.
  2. Skift og vask tøj, der kan have været i kontakt med hår fra larver eller rede.
  3. Undgå at opholde dig tæt på træer med synlige rede, særligt i blæsevejr.
  4. Meld observationen — både af larven og af symptomer i husstanden — så området kan blive vurderet.
Meld fund i LarveSTOP